Udviklingsmål fra Skoleudviklingssamtalen

Mennesker er først rigtigt inkluderet i et fællesskab, når de selv føler sig inkluderet.

Vi arbejder på, at eleverne og deres familier føler sig inkluderet i et ligeværdigt fællesskab ved at skabe inkluderende læringsmiljøer. At eleverne er inkluderet i fællesskaber på skolen, er essentielt for deres faglige og sociale trivsel.

Vi arbejder med elevernes parathed til næste skoletilbud ved at være åbne ud mod verden via støtte og guidning.

Vi arbejder med rummelighed som en del af inklusionsarbejdet. Rummelighed handler om at være inkluderet og accepteret i fællesskabet samt at inkludere og acceptere andre.

At tage udgangspunkt i det der fungerer og ikke i de begrænsninger, der kan være.

Vi arbejder ud fra elevernes og forældrenes ressourcer. Derfor er det vigtigt, at eleverne har gode oplevelser og succeser på skolen, og at disse italesættes og anerkendes.

Vi arbejder på at skabe en helhedsorienteret tilgang og er ikke bange for at italesætte det svære. Det handler om at have fokus på det gode for at gøre det svære lidt lettere.

Oust Mølleskolen arbejder på tværs af forskellige fagligheder, som i det daglige kommer til udtryk i tværfaglige teams bestående af lærere og pædagoger.

Vi har blikket rettet mod de ressourcer, der er i det eksterne samarbejde. Dette samarbejde er essentielt for at kunne løse kerneopgaven

Tillid er noget vi konstant arbejder på at opbygge og vedligeholde gennem et tæt relationsarbejde.

Vi har tillid til forældrene og tror på, at de yder det bedste de kan overfor deres børn.

Vi ønsker at opbygge tillid til alle familier, så de bliver trygge og modtagelige for de forandringer, der skal ske, for at børn og forældre kommer til at trives igen.

Vi har tillid til hinanden som kollegaer – både på tværs af grupper, fagligheder og positioner. Vores organisation er tillidsbaseret, da vi bl.a. arbejder i selvstyrende team(s).

Er at brænde for en sag og fordybe sig - og derved få overskud til nytænkning og udvikling.

Vores engagement ligger i arbejdet med at skabe forandringer for børn og deres familier.

Engagement er at bakke op om andres idéer og energi samt at interessere sig og stille spørgsmål.

Vi ønsker at engagere os i skolens værdier, kultur og traditioner.

At være i stand til empatisk at kunne forstå andres behov og støtte dem derefter.

Vi tilstræber at møde barnet og dets familie ved at give dem den hjælp, der skal til for at skabe tryghed, tillid og håb.

Vi udfordrer familierne, men er opmærksomme på at lave passende forstyrrelser.

Udvikling sker når nyt og gammelt mødes

Vi tænker innovativt ved at videreudvikle den eksisterende praksis, med det formål at forbedre og udvikle skolen, så den kan løse de opgaver som tiden byder.

Vi ønsker at støtte familierne i retning af positiv udvikling og trivsel.

Vi ønsker at give tid til implementering af forandring – nye tiltag har brug for ro til at virke både for medarbejdere, elever, forældre og skolen som organisation.

Vi ønsker at tage del i udviklingen af special- og skoleområdet ved at deltage i eksternt samarbejde.

Anerkendelse er at have fokus på personers ressourcer og aktivt støtte dem deri.

Vi ønsker ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som den person, det er med de følelser og forskellige oplevelser af virkeligheden, som det kan indebære.

Kerneværdier i praksis og ansvarlige

Ledelsen er i samarbejde med medarbejderne ansvarlig for, at kerneværdierne fremstår tydeligt i praksis, således at alle ved, hvilke værdier, der ligger til grund for den pædagogiske tilgang på Oust Mølleskolen

Eksempler på kerneværdier i praksis:

Inklusion

Forældretirsdag (hygge, fællessnak, sparring, relation mellem barn/forældre)
Vi inkluderer ved at differentiere elevernes faglige og sociale mål
Inkludernede fællesskaber (fagdage på tværs, pauser, eftermiddage, foreningsidræt, socialfag, legeaftaler, tryg base i gruppen, samarbejde på tværs af husets enheder

Ressource

Fremhævelse af “den gode historie” - børnenes og dermed familiernes liv er udgangspunktet for, at vi lykkes sammen
Fleksible individuelle skemaer, der tager udgangspunkt i elevernes nærmeste udviklingszone
Personlige udviklingsmål hver dag
“Den varme stol”, hvor barnets ressourcer forstørres for både barn, forældre og kammerater
Det brede samarbejde med eksterne samarbejdspartnere med fokus på barnet (PPR, Familieafdelingen, distriktsskolen o.a)

Tillid

Forældretirsdag og vores generelle omgangstone betyder, at forældrene tør fortælle os om deres eget liv på godt og ondt. Fortællinger, som de måske aldrig har delt før, fordi de stoler på, at vi vil dem det bedste.
Når forældrene mødes om tirsdagen opstår der en tillid og fortrolighed imellem dem, da de kan spejle sig i hinanden og genkende hinandens historier.
I hver gruppe arbejder vi med teamkontrakter som et udgangspunkt for vores kollegiale samarbejde. Aftalerne i teamkontrakten skaber tryghed og dermed også tillid. Vi bakker op om hinandens tiltag og har tillid til at alle løser opgaven efter bedste evne.
Vi fortæller børnene, at vi kan lide dem, også når barnet er vredt, udadreagerende eller på anden vis reagerer uden for normen. Vi fortæller dem, at de kan regne med os, og vores tilgang er forankret i Low arousal.

Engagement

På fagdage og i emneuger er dagene fyldt med fordybelse og engagement både fra børn og voksne og dagene bærer præg af en høj grad af opbakning til den konkrete planlægning
Ledelsen bakker altid op om nye idéer. Vi får altid mulighed for at udvikle og afprøve nye idéer indenfor vores interesse- og kompetenceområder (Børnemassage, ATV, makerspace, musik, ridning o.a)
Oust Møllerock,
Forældreinddragelse, samarbejde - rigtig mange forældre engagerer sig helhjertet i rocken
God omtale
Børnene er værter for skolens børn
Uforglemmelige minder for børn og voksne
Personalet står sammen om noget som ligger ud over hverdagen - det skaber holdånd og masser af engagement.

Omsorg

Fordomsfri og varm modtagelse for at give børn og forældrene en følelse af tryghed
Forældretirsdage med tilbud om fælles samt individuelle samtaler
Alle elever og forældre på skolen bliver set, hilst på og snakket med
Give elever og forældre mulighed for trygt at kunne dele bekymringer, glæde, tanker og meninger
Vi præsenterer dem for nye veje i skolelivet:
Udeskole, fagdage, soloprojekter, foreningsidræt, alternativ undervisning, fisketure o.a
Vi drager udvidet kollegialt omsorg for hinanden:
Vide muligheder for kollegiale fællesskaber, uddannelse, kollegial supervision, supervision med ekstern supervisor

Udvikling

Tilbage til skole:
Medarbejderen starter med at arbejde med barnet i eget hjem, derefter gradvis overgang til intern undervisning på skole
Fodboldcamp:
Når eleverne skal agere mellem medspillere, modspillere og trænere i et miljø, som ligner det almindelige foreningsliv. Dermed skabes udvikling og grobund for, at eleven kan deltage i aktiviteter i sin fritid.
Forældresamarbejde:
Nye forældre kommer med udfordringer og oplevelser, som i relationen til andre forældre samt personalet, udvikler forældrenes mulighed for at håndtere og debattere deres barns udfordringer både socialt og fagligt

Anerkendelse

Det vi vander vokser

En elev har haft en dårlig oplevelse i et frikvarter og vil ikke tale i den efterfølgende dansk-time. Han gestikulerer, at han i dansk-timen har “lynet” sin mund. Eleven anerkendes for at være gået med til time, have fundet sine bøger frem, og for at være til timen, selvom det lige har været svært i frikvarteret. Eleven går med til at læse en tekst for sig selv, og lave tilhørende opgaver til teksten. Han anerkendes for sin deltagelse og indsats.
En mor fortæller til forældre-tirsdag, at dagligdagen er meget konfliktfyldt i hjemmet. Hun har prøvet at lave forskellige tiltag for at nedbringe konfliktniveauet. Den pågældende mor blev rost af både personalet og øvrige forældre for sine flotte initiativer og handlekraft.

En elev har generelt svært ved at tale pænt til andre børn. I forbindelse med gruppens tur-dag, hvor de andre børn havde brug for hans hjælp i en leg, observerede personalet, at drengen både hjælper og taler pænt til de andre børn. Personalet roser derfor eleven meget for sin hjælpsomhed og pæne sprogbrug for at eleven bevistgøres om det gode, han gør. Forældrene kontaktes, så vi får fortalt den gode historie videre fra tur-dagen.

Forankring

Hvordan sikrer vi forankring - hvad skal der til for at alle kender og efterlever vores værdier? Det er ledelsens ansvar i samarbejde med medarbejderne at sikre forankring af kerneværdierne i form af tilbagevendende dialog og synliggørelse.

Ordensregler

Skolens ordensregler er konkrete og tydelige regler for den daglige drift af skolen. På skolen tager vi udgangspunkt i, at “alle er direktører i en radius af 3 meter”. Dvs at indenfor en radius af 3 meter sørger man for at rydde op omkring sig og være imødekommende overfor elever, forældre, kolleger og gæster i huset.

Derudover gælder følgende:

Lokaler

Grupperum, faglokaler m.v. efterlades i opryddet tilstand, således at rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent.

Visning af film – brug af spil på computere

På Oust Mølleskolen overholder man de gældende aldersgrænser for visning af film og brug af spil på computere og andre enheder.

Elever, der forlader skolen

Hvis eleven ikke umiddelbart er at finde (efter ca. 15-20 minutters søgen), skal ledelsen og forældrene kontaktes, og der aftales det videre forløb.
Tidsgrænsen kan dog vurderes, hvis vedkommende elev har et fast mønster, hvor man er sikker på, at eleven kun gemmer sig i nærområder og/eller har brug for selv at komme tilbage.

Trivsel, Sprog, Adfærd, Attitude

Der arbejdes kontinuerligt med elevernes trivsel, sprog, attitude og generelle adfærd i de enkelte grupper på Oust Mølleskolen. Der gennemføres hvert år de af DCUM udarbejdede trivsels- og undervisningsmiljøvurderingsundersøgelser.

Mobiltelefoner

Medarbejderne aftaler i de enkelte teams, hvorledes man håndterer elevers brug af mobiltelefoner. Som udgangspunkt bruges pauserne til at være sammen med sine kammerater om forskellige aktiviteter. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til brug af mobiltelefon i undervisningen, hvis undervisningens indhold taler herfor.

iPads i Taxa

Det er efter aftale med taxaselskabet tilladt for eleverne at anvende deres iPads i forbindelse med transport i taxa til og fra Oust Mølleskolen. iPads medbringes på eget ansvar.

Frihed uden for ferieplanen

Forældrene opfordres til at begrænse anmodninger om frihed for undervisning til et minimum. Teamet kan give fri for undervisning i enkelte timer og op til en dag efter skriftlig eller telefonisk henvendelse fra forældrene. Såfremt frihed for undervisning ønskes ud over en enkelt skoledag, fremsendes ansøgning til skolelederen.

Sygefravær

Gyldig grund til udeblivelse fra undervisningen er normalt kun sygdom. Forældrene bedes venligst meddele teamet om morgenen, såfremt deres barn er fraværende.

Dårlig opførsel, trusler, vold mv. fra elever

På Oust Mølleskolen accepterer vi ikke vold og trusler mod hverken elever eller personale. Vi arbejder individuelt med hvert enkelt tilfælde. Se i øvrigt voldspolitik samt antimobbestrategi.

Skolens forståelse af mobning

Det kan være svært at skelne grænserne mellem mobning, konflikter og drillerier, hvorfor der herunder beskrives, hvordan Oust Mølleskolen forstår begreberne. Der er fokus på, at når drillerier og konflikter bliver gentaget eller er systematiske, er dette et forvarsel om mobning. Ligesom uro i fællesskaberne kan være et tidligt tegn på mobning.

Personalet på skolen er opmærksomme på, om eleverne viser tegn på mistrivsel. Eleverne opfordres til at inddrage en voksen, hvis de oplever konflikter med eller imellem de øvrige elever.

Mobning: Ved mobning forstår vi situationer, hvor en eller flere elever udsættes for uværdige, nedværdigende eller overgribende handlinger. Det er mobning, når andre ikke respekterer en persons grænser for, hvad der er acceptabelt. Det anses for mobning, når det foregår gentagne gange, eller når der er en systematik i handlingerne. Det anses for mobning, når en eller flere elever systematisk ekskluderer en eller flere elever fra fællesskabet.

Det forstår vi ved mobning

At barnet bliver udsat for fysisk vold; bliver slået, sparket, skubbet eller indespærret.
At barnet bliver bagtalt, bliver kaldt øgenavne, bliver tiltalt nedsættende eller latterliggjort.
At barnet bevidst og systematisk sættes udenfor fællesskabet.
At barnet oplever ovenstående via diverse sociale medier; sms, Facebook osv.

Konflikter

Konflikt er en uoverensstemmelse mellem synspunkter, eller negative handlinger mod en anden elev, som i modsætning til mobning er kendetegnet ved at være enkelttilfælde, uden systematik og gentagelser.

Drillerier

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Drillerier er ikke nødvendigvis negativt ladede. Drillerier kan være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet, og er ikke kendetegnet ved systematik eller gentagelser.

Hvorfor opstår mobning?

Alle vil gerne have et tilhørsforhold/være i et fællesskab med andre mennesker. Nogle gange kan kulturen i disse fællesskaber være præget af et hårdt miljø og ekskluderende handlinger. Det kan være svært for det enkelte individ i en sådan gruppe at sige fra eller stoppe op af frygt for, at være den næste i fællesskabet, der står for tur. Hvis man føler sig i fare for at blive sat ud af fællesskabet, kan man indtage samme holdning som andre, selvom det ikke er hensigten. Et fællesskab, der ikke er i stand til at rumme forskelligheder i en børnegruppe, kan på sigt føre til udstødelse og dermed mobning.
Mobning kan også opstå i miljøer, hvor eleverne har erfaring for, at konflikter og voldsomme handlinger er almindelig reaktion på en følelsesmæssig disharmoni

Udtrykket dækker over et alment menneskeligt behov for at høre til sammen med nogle andre. Særligt i sammenhænge hvor der er mobning, bliver disse behov udfordret.

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

Fællesskabets generelle trivsel er dårlig og præget af et hårdt sprog
Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
Børn, der ændrer adfærd
Kommentarer mellem eleverne i gruppen, som kan virke stødende eller nedværdigende.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
Børn, der ændrer adfærd (tristhed, usikkerhed, nervøsitet)
Børn som har svært ved at koncentrere sig
Øget elevfravær

Digital mobning

Mobning kan foregå alle steder, særligt i dag, hvor børn og unge bruger en stor del af deres liv online. Digital mobning kendes på samme måde som den fysiske mobning ved udstødelse af fællesskabet, det kan være udelukkelse i spil eller på digitale platforme generelt. Der er også en tendens til at den verbale mobning tager til i styrke, når børnene sidder hjemme bag en skærm eller mobil, hvor der ikke er kontakt ansigt til ansigt. Der er ligeledes mulighed for, at mobningen når langt bredere ud, og at den udelukkede oplever total isolation.

Tegn på digital mobning:

Børn der udelukkes fra det digitale fællesskab
Hadbeskeder
Billeddeling
Hårdt sprog om den enkelte eller den enkeltes familie

Forebyggelse

Overordnet handler forebyggelse af mobning om at skabe et socialt trygt miljø med fokus på at understøtte elevernes følelse af trivsel. Følelsen af trivsel forekommer, når eleven oplever sig tryg og mødt med anerkendelse i et fællesskab, og når eleven har troen på sig selv og sine egne evner til at klare hverdagens udfordringer.

Elevgruppen på Oust Mølleskolen kan have særlige udfordringer i forhold til at indgå i fællesskaber med de øvrige elever i gruppen. Nogle elever har behov for en pause væk fra gruppen. Selvom den enkelte elev kan have vanskeligt ved at være i fællesskabet i gruppen, har skolen fokus på at arbejde med elevens følelse af at tilhøre et “elev-elev” samt “elev-lærer” fællesskab. Eleven skal have følelsen af at være en del af det større fællesskab på skolen.

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Forebyggelse af mobning er altid skolens ansvar. Skolen laver handleplanen og sørger for at inddrage børn og forældre. Herefter er det stadig skolens ansvar, men med elev- og forældreinddragelse som forudsætning for, at vi lykkes med at stoppe mobning.

Ledelse

Gennemlæser og forholder sig til de udarbejdede trivselsundersøgelser.
Sikrer en god dialog med den enkelte elev, så eleven får tillid til, at det er sikkert at gå til skolens ledelse.
Fastholder de strategier, der er udarbejdet i skolens antimobbestrategi.
Rose eleverne, når de viser godt kammeratskab og omsorg for hinanden.
Er i konstant dialog med skolens personale om den pædagogiske tilrettelæggelse
Ved konflikter eller mistanke om mobning gribes der ind med det samme, så problemerne ikke optrappes.

Lærere/pædagoger

Lærere og pædagoger er tættest på elever i det daglige arbejde, og de har en skærpet opmærksomhed på ændringer i fællesskabet. Derudover arbejder Oust Mølleskolen ud fra følgende:

Trivselsmåling:

Gennemførsel af trivselsmåling for eleverne. Resultaterne drøftes i personalegruppen, forældregruppen og i de enkelte grupper på skolen, med henblik på fremtidige indsatsområder.

Socialfag:

Alle grupper på Oust Mølleskolen har socialfag, hvor eleverne og undervisere har fokus på sociale færdigheder. Eleverne støttes i at udvikle en selvindsigt ift. egne og andres grænser, og der er fokus på at udvikle sociale redskaber hos børnene til at kunne mestre konflikter og svære sociale situationer.

Læringsmål:

Eleverne har individuelle sociale og faglige mål, som de voksne følger op på sammen med eleverne.

Pauser:

På Oust Mølleskolen er der massivt voksenopsyn i pauserne. Der planlægges faste pauseaktiviteter, som er med til at forebygge konflikter. Ved konflikter tager de voksne hånd om disse med det samme, så de ikke eskalerer.

Fravær:

Som et indsatsområde vedr. elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen skærpet opmærksomhed på fravær. Indsatsen vedr. situationer med fravær sker i et tæt samarbejde mellem skolens personale og forældrene. Ved fravær tager forældrene kontakt til elevens tilhørende gruppe. Ved gentagen fravær, planlægges en målrettet indsats for at nedbringe eller stoppe fraværet. Indsatsen kan eksempelvis være, at skolens personale henter børnene i hjemmet, og hjælper dem med at komme i skole.

Lejrskoler og aktiviteter ud af huset:

Lejrskoler og aktiviteter uden for skolens kontekst prioriteres på Oust Mølleskolen. Det giver mulighed for at øve sociale færdigheder udenfor den almindelige skolekontekst, og understøtter følelsen af at tilhøre fællesskabet i grupperne og på skolen.

Opstart og udslusning:

Oust Mølleskolen har fokus på at sikre en god og positiv overlevering og opstart af nye elever og forældre. Ved udslusning til efterfølgende skoletilbud, er der også fokus på en god og positiv overlevering, som betyder at elevens gode udvikling fortsætter.

Projektet Foreningsidræt:

Erfaring har vist at de mest udsatte børn, er dem der deltager mindst i foreningslivet, og konsekvensen af dette kan være ensomhed og mistrivsel. Som led i indsatsen for inklusion og elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen derfor et igangværende projekt omkring foreningsliv, hvor elever fra skolen med støtte fra skolens voksne deltager i almindelig foreningsidræt. Dette har haft en række positive resultater, som er med til at understøtte elevernes samhørighed og trivsel.

Børnemøder:

Eleverne har mulighed for at give udtryk for meninger, bekymringer og ønsker i forbindelse med børnemøde en gang om ugen.
Desuden udvikles hele tiden på medarbejdernes kompetencer gennem supervision, samarbejde med PPR samt det professionelt lærende fællesskab.

Elever:

Eleverne er som udgangspunkt en del af konflikten, når fællesskabet bliver udfordret. Derfor er det et voksenansvar at stoppe mobningen. Det er et voksenansvar at hjælpe eleverne til at udvikle de færdigheder, som er nødvendige for at kunne hjælpe sig selv i lignende situationer i fremtiden. Ovenstående afsnit om medarbejderansvar er kun muligt med inddragelse af eleverne.
Eleverne har mulighed for gennem børnemøde og elevråd at give udtryk for meninger, holdninger og ønsker til skoledagens gennemførelse.

Forældre:

En af kerneopgaverne på Oust Mølleskolen er det tætte familiesamarbejde. Skolen har en forventning om, at forældre aktivt og konstruktivt deltager i barnets skolegang. Det tætte forældresamarbejde indeholder en bred vifte af tiltag, som f.eks. ugentlige forældreformiddage, ture og aktiviteter med forældregruppen, ugentlige individuelle samtaler mellem elevens kontaktperson og familien mv. Herudover afholdes fælles temasnakke og foredrag for forældregrupperne om diverse emner, f.eks. legeaftaler og den gode kammerat. Disse fælles snakke er med til at sikre en større viden, åbenhed og forståelse mellem skole og hjem, og ligeledes mellem forældre. Det hyppige samvær mellem de ansatte, forældrene og eleverne er med til at understøtte elevernes følelse af at høre til i fællesskabet på skolen, og er medvirkende til at forebygge konflikter og mobning.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen er hele tiden med i arbejdet med antimobbestrategien som sparringspartner og står for den endelige godkendelse. Skolebestyrelsen er ligeledes med til at lave ændringer i strategien

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet:Skabelon til handlingsplan

I Klassen: Medarbejderen tager problemet op, når det opstår, og søger at løse problemet. Evt. samtale med hele gruppen hvis det vurderes relevant. Der arbejdes fællesskabsorienteret, således at mobning bliver et fælles anliggende med en fælles løsning.

Forældre involveres. Der kan indkaldes til forældresamtale til drøftelse af problemet. Hvis problemet er mere omsiggribende, indkaldes til forældremøde.
Hvis situationen ikke kan løses i klassen, inddrages skoleledelsen.

Skoleleder er informeret tidligere og inddrages nu i den videre proces.

Udarbejdelse af handleplan for løsning af problemet og plan for opfølgning. Evt. plan for forebyggende aktiviteter. I arbejdet med handleplan kan andre relevante parter inddrages; øvrige lærere/pædagoger, PPR mv.

På Oust Mølleskolen ligger der handleplaner på alle elever.

Skoleudviklingssamtalen